Guide til at finde dine bedste farver!
Har du lagt mærke til at visse farver bare passer særligt godt sammen med din hud, øjne og hår, og gør at du stråler? Disse farver understreger og fremhæver dine naturlige træk, og kan gøre en stor forskel i hvordan du ser ud og føler dig!
Husk på at tøj i farver kan have en stor indflydelse på dit udseende. Hvis du ikke er vant til at bruge farver og altid går i sort, kan du introducere farver langsomt, du kan starte med at tage en blæser eller cardigan over din farverige bluse. Butikkerne er fyldt med tøj i mange farver. Det er vigtigt at huske, at ikke alle blå, røde, grønne eller gule farver er ens, og at nogle farver kan passe bedre til dig end andre. Du kan opleve, at nogle farver gør dig farveløs i ansigtet, mens andre kan få dig til at stråle. For at få den bedste effekt, skal du vælge farver, der matcher din egen pigmentering.
Dette skyldes din huds undertone, som kan være varm, kold eller neutral. At kende sin undertone er vigtigt når det kommer til farver, da det bestemmer hvilke farver der ser bedst ud på en. Ved at finde de farver der passer til dig, kan du spare både tid, penge og energi, samt se sundere, yngre og mere livlig ud – takket være farvernes magiske kraft.
Tag testen og find din undertone
“Don’t ever be afraid to show off your true colors”
Men hvad betyder undertone egentlig?
Undertone har intet at gøre med farven på din hud, du kan sagtens være mørk og have en kold undertone eller helt lys med en varm undertone. Undertone er den underliggende farve i din hud, der kan være varm (gule undertoner), kølig (blålige undertoner) eller neutral. Selvom din hud kan ændre farve i løbet af året, f.eks. blive mørkere eller lysere afhængig af solen, vil din huds undertone altid være den samme.
Husk du kan gå i alle farver, du skal bare finde den nuance der passer bedst til din undertone, der findes kolde og varme nuancer i alle farver. De varme farver har mest gul i sig, og de kolde farver har mest blå i sig. Et eksempel på det er at neon gul er kølig, citron er mellemtone og sennep er varm. Hvilken type gul vil være den rigtige for dig?
Sådan finder du din undertone
1. Placer et guld farvet og sølvfarvet papir/smykke/stof hver for sig ved kinden/ halsen. Se hvad der får det bedste frem i dit ansigt. Den rette farve vil komplimentere og fremhæve dit ansigt.
2. Tag et helt almindelig hvidt stykke papir og hold det op til din hals. Dit hår skrabes tilbage, og tag gerne i en hvid t-shirt, da du derved fjerner alt overflødig farve der kan påvirke resultatet. Når du holder det hvide papir op til halsen – ser huden så pludselig mere rødlig eller gullig ud?
Hvis huden ser rødlig ud, er det fordi du har mange kolde undertoner i din hud, og ser den mere gullig ud er det de varme undertoner der dominerer. Hvis du ikke bemærker den store forskel, er du højest sandsynligt neutral – hvilket gør at du er så heldig at du kan bære både kolde og varme farvetoner.
Tegn på at du har en kold undertone:
- Hvis du har blålige blodårer på underarmen
- Din hud er lys og har en enten mælkehvid eller blålig/rødlig eller grålig tone.
- Dine øjne virker røgede, iskolde eller som knust glas, er blå, grønne eller grå øjne
- Dit hår har et køligt skær f.eks. askeblond, brunt eller blåsort
- Du ser bedre ud i hvid end i råhvid når du ikke har solbrændt hud eller makeup på
- Varme farver får din hud til at se gullig ud
- Sølvsmykker eller hvidguld klæder dig bedre end guld.
- Hvis du kan have sort på, uden make-up, og stadig se fantastisk ud
- Har du f.eks. lagt mærke til, at nogle farver klæder dig bedre? Vælger du ofte blå, skinnende grøn eller lilla?
Tegn på at du har en varm undertone
- Hvis du har grønlige blodårer på dit håndled
- Din hud har varme undertoner af fersken, karamel eller gul
- Dit hår har en gylden tone eller et rødligt skær, er brunligt, rødt eller brunt med kobberfarver
- Dine øjne ofte er nøddebrune, grønne eller brune eller du har brune eller gyldne pletter i øjnene
- Du ser bedre ud i råhvid end i kridhvid når du ikke har solbrændt hud eller makeup på
- Kolde farver får din hud til at se bleg og grå ud
- Guldsmykker klæder dig bedre end sølv
- Sort dræner dig, også selvom du har makeup på, så har du sandsynligvis en varm undertone.
- Har du lagt mærke til, at nogle farver klæder dig bedre? Vælger du ofte jordfarver som grøn, gul eller orange?
Tegn på at du har en neutral undertone
Neutrale undertoner er en blanding af kolde og varme farver, og er ofte samme farve som din hudtone. Der er altså ikke den store, eller ingen, forskel på undertonen og selve hudtonen ved den neutrale hudtype.
- Hvis du ikke kan se hvilken farve dine blodårer har eller hvis de er blågrønne på dit håndled.
- Din huds undertone har en blanding af varme og kølige toner. Du har måske kølig hud og øjne, men varmt hår. Eller omvendt.
- Hvis du ser træt ud i sort uden make-up på, er det også en indikator på at du har en neutral undertone
Du er heldig hvis du har en neural undertone, det betyder nemlig at du kan gå alle farver, selvom det er sjældent at du har lige meget koldt og varmt, som regel hælder du mere til de varme eller kolde toner.
Under den neutrale kategori kan du også have en oliven undertone. Oliven undertone har grønne, gule eller gyldne undertoner.
Almindelige misforståelser
Der er en række misforståelser om hudtoner. For eksempel antages det ofte, at asiatisk hud altid har varme undertoner på grund af den, beskrives som gullig, men dette er ikke altid sandt. Både sorte og lyse hudtoner bliver også ofte fejlagtigt associeret med kolde undertoner. Blå øjne er heller ikke automatisk et tegn på kolde undertoner, ligesom brune øjne ikke nødvendigvis indikerer varme undertoner.
Vurderering af rødt hår kan være svært, da farven ikke nødvendigvis afspejler hudtonens varme eller kolde undertoner. For eksempel, lyst orange eller jordbærblondt rødt kan indikere varme undertoner, mens mørkere rødbrunt hår kan tyde på kolde undertoner. En hårfarvetest er ikke altid en pålidelig indikator, når man har rødt hår.
Gå med de farver du vil
Du kan sagtens bære en farver, der ikke passer til din undertone. Du kan bløde farven op ved at bruge et tørklæde eller en bluse stikke frem op imod dit ansigt i en farve der matcher din undertone. På denne måde vil du stadigvæk kunne gå i alle de farver du har lyst til uden at den forkerte farve tager din gnist. Det vigtigste er at finde de farver, som man selv føler sig bedst tilpas i og som fremhæver ens naturlige skønhed. Hvis man synes, at en bestemt farve ser godt ud på en, så er det da bare at bruge den.