Trendfarver forår/sommer 2023
Pantone Trendrapporter for mode er en årlig udgivelse fra Pantone, der identificerer de vigtigste trendfarver og tendenser inden for modebranchen. Rapporten udarbejdes ved at analysere de nyeste kollektioner fra de førende designere og modetendenser i modehovedstæderne rundt omkring i verden.
Der er både en Pantone trendrapport for New York og en for London, når man skal kigge på trendfarver. Det skyldes, at disse byer er to af verdens førende modehovedstæder, og de har hver deres unikke stil og æstetik.
Modebranchen i New York har tendens til at være mere kommerciel og fokuseret på innovation og forretningsmæssige muligheder, mens modebranchen i London har tendens til at være mere eksperimenterende og fokuseret på nytænkning og individualisme.
Årets farve Viva Magenta
Hvert år udvælger eksperter fra Pantone Color Institute årets farve og der er tanker bag beslutningen om trendfarver. De beskriver årets farve 2023 Viva Magenta som en levende, sensuel og glad farve, som er styrkende, og som opmuntrer til frihed til at eksperimentere og udvikle sig 2023 er året, hvor vi kaster os ud i livet og udvider vores horisonter.
Forår og sommerens trendfarver
Forårets og sommerens trendfarver i 2023 udtrykker den nye tid, vi går ind i. Ifølge eksperter fra Pantone Color Institute har vores oplevelser de seneste år påvirket vores forhold til farver.
Vi har en frygtløs tilgang, der spænder fra kaos til ro. Vi ønsker at eksperimentere med trendfarver og farvekombinationer, der fremhæver vores individualisme og opmuntrer os til at udtrykke os på nye måder. Vi blander fantasi med virkelighed og sundhed og glæde er en vigtig del af vores liv, mens vi udforsker ekstreme kontraster i både stemning og farver.
Vi er begyndt at definere frihed på vores egne præmisser. Uanset om du endelig har startet den virksomhed, du altid har ønsket dig, eller har taget et skridt ud af din komfortzone på en anden måde, så er Viva Magenta en fejring af det liv, du skaber for dig selv. Viva Magenta går godt sammen med dybe juveltoner som smaragdgrøn og navyblå, samt stænk af neonfarver.
Herunder er de nye trendfarver fra New York og London for forår/sommer 2023.
NEW YORK SS 23 FASHION FARVE PALETTE
NEW YORK SS 23 KLASSISKE FARVER
LONDON SS 23 FASHION FARVE PALETTE
LONDON SS 23 KLASSISKE FARVER
Hvad er Pantone?
Pantone er en farveskala som startede som et grafisk farvestandardsystem for professionelle designere i 1963. I 00’erne tog modebranchen, bolig og interiør også Pantones farveskala til sig. Pantone har i dag vokset sig stort, Pantone er ikke længere bare et Pantone Matching System (forkortet PMS). Det er også Årets farve, Pantone-hoteller, Pantone-caféer, Pantone-krus og meget mere.
Pantone Color Institute (PCI), Pantones trendprognose og farverådgivning, udgiver hver sæson en Fashion Color Trend Report for modeindustrien.
Til højre kan du se årets trendfarver fra år 2000 og frem.
Det viste tøj med eksempler på trendfarver er henholdsvis fra HM, ZARA, Other Stories, NA-KD, ZALANDO, Gina Tricot, ASOS, Gustav, Mango, Pieces, ARKET og Designers Market. Bliv klogere på dine farver.
“I prefer living in color”
.