Kampagne
logo
RABAT PÅ GARDEROBETJEK
Opdag snit, der flatterer din kropsform og lær nye måder at style dit tøj på. Brug accessories til at sætte prikken over i'et og skab et unikt look. Få hjælp til at opgradere din garderobe ved at booke et garderobetjek - lige nu med 20% rabat.
Se mere
banner
Om os      Faq       Kontakt     Services
DK-3400 Hillerød (+45) 29 25 91 29
title image

Om StyleBooster

At finde sin stil kan være både spændende og udfordrende

Tøj skaber folk – så hvad er der i dit garderobeskab?

Mit navn er Louise, og jeg står bag StyleBooster. Jeg kombinerer min erfaring som personlig stylist og stylecoach med min baggrund som grafisk designer for at hjælpe kvinder som dig med at opdage og fremhæve deres unikke personlighed gennem deres stil.

Hos StyleBooster handler det ikke kun om tøj – det handler om at skabe en sammenhæng mellem din indre kerne og dit ydre udtryk. Jeg brænder for at guide kvinder som dig til at finde en stil, der ikke blot klæder din krop, men også afspejler din personlighed og livsstil. Når dit ydre matcher dit indre, stråler du med en selvtillid, der smitter.

Vi forandrer os flere gange i livet

Når vi bliver teenagere, oplever vi for første gang en stor forandring. Det gentager sig som unge voksne, når vi lever på et stramt budget som studerende, bliver kærester, mødre, karrierekvinder, når overgangsalderen starter, og når vi træder ud på den anden side som erfarne kvinder. De mange nye livsfaser er en oplagt mulighed for at tage sig selv alvorligt, kigge indad og lære sig selv at kende på ny. Det er det, der fascinerer mig.

I de sidste 10 år har jeg nysgerrigt udforsket, hvordan vi bevidst kan udtrykke, hvem vi er, så vores ydre matcher vores indre. Efter gentagne gange at have oplevet, at både familie, venner og fremmede spurgte mig, hvad jeg havde på, og hvor de kunne finde det, besluttede jeg at hjælpe andre kvinder med at gøre det samme.

Vi skal jo have tøj på, så hvorfor ikke vælge noget, der klæder os så godt, at vi kan identificere os med det og føle os tilpas, når vi træder ud ad døren? For mig er tøj ikke bare tøj; det er en afspejling af, at vi tager os selv alvorligt og ikke er ligeglade. Det handler om at vise, hvem vi er, uden at skjule os selv, oversælge, forsimpler eller dele os op i forskellige typer kvinder.

Jeg mener, vi hver dag skal kunne sige: ‘Jeg har det godt i alt det tøj, jeg tager på,’ og ‘Jeg klæder mig på for mig selv.

HER HJÆLPER STYLEBOOSTER

Med mine forskellige services som stylecoach og personlig stylist kan jeg hjælpe dig med at skabe en garderobe, der ikke bare er fyldt med tøj, men med muligheder. Vi kan sammen finde de styles, farver og mønstre, der fremhæver netop din personlighed og får dig til at føle dig fantastisk.

Jeg forstår, hvor udfordrende det kan være at navigere i tøjverdenen, især når man vil udtrykke sin personlighed. Men med min baggrund og erfaring er jeg her for at gøre det nemt for dig. Sammen kan vi skabe et look, der ikke bare ser godt ud, men som også giver dig den selvtillid, du fortjener.

Jeg er selv kvinde, hustru og mor til en teenager og to voksne børn. Jeg er også datter og søster. Min garderobe afspejler den kvinde, jeg er lige nu i livet. Som selvstændig bruger jeg min baggrund som grafisk designer og stylecoach til at kombinere min dybe forståelse for farvesammensætning, designæstetik, linjer, proportioner og personlig branding, så jeg kan hjælpe dig med at finde og fremhæve din unikke personlighed gennem din stil.

We repeat what we don't repair
Mød StyleBooster-2

Tøj er mere end bare beklædning – det er en måde at udtrykke din indre styrke og personlighed på. Hos StyleBooster hjælper jeg, Louise, dig med at finde den stil, der både passer til din krop og afspejler din unikke essens. Sammen skaber vi en garderobe fuld af muligheder, så du kan stråle med selvtillid og autenticitet hver dag.

DET ER NU!

Er du klar til at tage det første skridt mod at opdage din unikke stil og udstråle den selvtillid, der ligger i at være dig selv? Lad os tage en snak og udforske de mange muligheder, der venter i din garderobe.

Jeg ser frem til at hjælpe dig med at finde din indre styrke gennem din ydre stil. Lad os sammen skabe et look, der fortæller verden, hvem du virkelig er.

Glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen,
Louise
Din personlige stylist og stylecoach

Services
Mød StyleBooster3
Følg StyleBooster

KALDER ALLE FASHIONISTAS!

Tag kontakt i dag!

Er du træt af at stå foran dit klædeskab hver morgen og føle dig som et tøjmæssigt spørgsmålstegn? Jeg er ekspert i at forvandle dit tøjkaos til den perfekte garderobe, der passer til din personlige stil.